Infomøde vedr byggesag og klubhuset

Kære alle medlemmer
Som nævnt i min nytårs hilsen på Facebook, så har vi glædeligt fået et pænt tilskud fra Københavns kommune og Real Dania. Dette betyder at vi i 2025 skal igennem en periode og en proces, hvor vi skal have udbredt mange af de mangler, der er i vores klubhus. Det vil selvfølgelig medfører at, der vil være perioder hvor vores klubhus og ydreområderne omkring klubhuset vil være under ombygning. Når vi har detaljerne på plads for dette vil vi selvfølgelig fremfører en plan for, hvordan det vil foregå og hvilke begrænsninger, det evt. vil medfører.
I første omgang vil vi gerne indkalde til et informationsmøde vedrørende byggesagen, således at de af jer der gerne vil vide mere eller har spørgsmål kan få information og svar.
Det er vigtigt for mig at understrege at dette møde ikke skal ses som værende et møde, hvor I får fremlagt en byggeplan, men mere et møde, hvor i kan hører om hele processen, hvad vi har arbejdet på og de store linjer for, hvad der kommer til at ske i 2025.
Mødet finder sted i klubhuset tirsdag d. 21/1 kl. 18.00-19.00. Det er ikke nødvendigt med tilmelding.
På mødet vil Johnny Nielsen tidligere formand og Emil Brix Ohmann nuværende formand være til stede.
Mvh. Emil Brix Ohmann - Formand Husum Boldklub