Tony Christensen er nomineret til Årets Fodboldleder 2025
Vores allesammens børne- og ungdomsformand er nomineret til Årets Fodboldleder 2025 
Læs den fine indstilling herunder 
Tony Christensen, Børne- og ungdomsformand i Husum Boldklub
Stiller altid op for klubbens børn – på og uden for banen
Tony har i mange år været en uundværlig drivkraft i Husum Boldklub og bruger endda sin ferie på at skabe fodboldaktiviteter for børn.
Han har stået for DBU Fodboldskole i 16 år og deltager i skoleforløb, pigeraket, Husum Cup og andre lokale initiativer. Tony træner alt fra boldleg til U19-piger og Fodboldfitness og stiller altid op, hvor der mangler hænder.
Han har endda indført træning jule- og nytårsaftensdag. Som ungdomsformand og engageret træner er Tony et forbillede for frivillighed, lederskab og klubånd.