Husum Boldklub indgår samarbejde med Sports Performance Lab
Vi er glade for at kunne annoncere, at Husum Boldklub har indgået et nyt og spændende samarbejde med Sports Performance Lab – en professionel aktør med speciale i præstationsfremmende træning, fysiologiske tests og sundhedsfremmende tiltag for mennesker i alle aldre og niveauer.
Sports Performance Lab har stor erfaring med at hjælpe sportsudøvere til at nå deres fulde potentiale. Med en klar vision om at forbedre alle relevante parametre hos dem, der ønsker det – lige fra de lavest hængende frugter til den sidste ene procent – tilbyder de en helhedsorienteret tilgang til både træning, sundhed og præstation.
Dette samarbejde kommer alle klubbens medlemmer og deres familier til gavn. Uanset om du er ambitiøs spiller med mål om at forbedre din præstation, eller blot ønsker vejledning om sundhed og træning i hverdagen, står Sports Performance Lab klar til at hjælpe.
Alle medlemmer af Husum Boldklub får 20% rabat på alle ydelser hos Sports Performance Lab – du skal blot fremvise dit medlemskab via Wallet-appen.
Sports Performance Lab tilbyder blandt andet:
Behandling og diagnosticering
- Fysioterapi
- Sportsfysioterapi
- Ultralydsscanning
- Shockwave-behandling
Fysiologiske tests
- VO2Max-test
- Laktattærskel-test
- Sundhedstjek
- Hvilestofskifteanalyse
Personlig træning og vejledning
- Sportsspecifik, målrettet træning
- Personlig træning
- Programlægning og onlinevejledning
Ernæringsvejledning
- Kostvejledning
- Personlige kostplaner
Samarbejdet med Sports Performance Lab styrker klubbens ambition om at skabe de bedste rammer for både fysisk udvikling og sundhed – uanset alder og niveau. Vi ser frem til at give vores medlemmer endnu flere muligheder for at udvikle sig – både på og uden for banen.
For mere information eller booking af ydelser, kan du læse mere på https://sportsperformancelab.dk/
Du kan også bruge din sundhedsforsikring hos Sportsperformancelab - læse mere her