Menu

Forholds regler Sundhedstyrelsen.

11. marts 2020 kl. 19:21

Hvis man har besøgt et af de udsatte områder ifølge myndighederne bedes man ikke møde op i boldklubben før karantæne tiden er overstået.

Generelle råd

Selv om COVID-19 ser ud til primært at forårsag alvorlig sygdom hos ældre over 80 år og personer med kronisk sygdom, er det vigtigt at alle andre også hjælper med at begrænse smittespredning mest muligt. 

Børn og voksne er ofte dem, som spreder smitte, fordi de er mere aktive og kommer mere rundt i samfundet. Selv om du ikke tilhører risikogruppen, kan du kan derfor også hjælpe med at beskytte vores ældre og særligt sårbare ved at begrænse smittespredning. 

Baggrunden for vores anbefalinger er, at ny coronavirus smitter ved dråbesmitte. Smittespredning sker ofte ved dråber fra hoste og nys, som spreder sig i luften i 1-2 meters afstand, hvor de kan smitte andre via mund, næse og øjne. De falder dog hurtigt til jorden og bliver ikke hængende i luften. En anden hyppig smittevej ved at man rører sig i næse, mund eller øjne med virus på hænderne.

Vi anbefaler at du:

  • Vasker hænder hyppigt og grundigt, især efter at du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise m.v.
  • Viser hensyn til andre ved at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen
  • Begrænser fysisk kontakt, dvs. undgår håndtryk, kindkys og kram.
  • Er ekstra opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Er ekstra opmærksom på din opførsel på steder med mange mennesker, herunder i offentlige transportmidler, bl.a. holder afstand til andre personer så vidt muligt, særligt hvis de ser syge ud, sørger for at holde god håndhygiejne m.v.
  • Bliver hjemme, hvis du er syg, og ikke går på arbejde, holder dig væk fra steder med mange mennesker (f.eks. venteværelser), holder afstand til andre (f.eks. i offentlige transportmidler) og sørger for grundig håndhygiejne, så du ikke smitter andre (f.eks. sørger for ikke at overføre smitte til håndtag og lignende). Du bør heller ikke besøge personer i særlige risikogrupper (se nedenfor), herunder ikke besøge personer, som ligger på hospitalet og lign.

Følger du disse råd, kan du hjælpe med at forebygge smittespredning og beskytte dig selv og andre mod smitte.

Luk