Menu

Københavns Kommune lægger brugerbetaling på sport

14. januar 2016 kl. 16:18

Idrætsforeninger skal betale penge til Københavns Kommune for at dyrke sin sport.

Kultur og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har igen vedtaget tiltag som straffer alle idrætsforeninger som benyttet kommunens faciliteter.

Først besluttede man at fjerne tilskuddet til alle de holdtimer som klubberne havde og lagde i stedet for et lille beløb over på det enkelte medlem, hvilket fik den betydning for Husum Boldklub at vi mistede over 100.000 kr. årligt, og hvem skal betale for det ja det skal medlemmerne, for der er jo ikke andre til det, men man ville stadig have at klubberne udfører de samme opgaver som jo både er socialt og psykologisk – pædagoisk mv. og dermed fjerner rigtig store udfordringer samt udgifter fra kommunen.

Nu har man vedtaget at alle foreninger som benytter sig af de faciliteter som kommunen stiller til rådighed, det gælder både inde som ude, ja der skal alle foreningens medlemmer over 25 år betale kr. 50,00 årligt til kommunen, det vil sige små 12.000 kr. for Husum Boldklub og hvem skal så betale disse penge, skal klubben eller skal man igen ud til medlemmer og kræve endnu flere penge end de betaler i forvejen for at de kan dyrke deres sport.

I referatet fra Kultur & Fritidsforvaltningen ja der står der at man skal ansætte et halvt årsværk i 2016 + 2017 for at sørge for at administrerer og opkræve penge fra foreningerne, pris 250.000 kr. om året, samtid var man også afhængig af at et nyt digital administration som skulle søsættes og finansieringen af dette vil koste 1 million i både 2016 og 2017 og der håbede man at få dem fra Kommunens Investeringspulje, hvilket man så har da det er blevet officielt at opkræve udgifter for at bruge faciliteterne, og hvem mon skal betale for dette samt de 500.000 for en administrationsmedarbejder, ja det kan man så gisne om.

Vores kære politikere fortæller hele tiden hvor vigtigt det er at man integrerer sig i samfundet og melder sig ind i foreningslivet som har ordnede rammer, men det bliver jo sværere og sværere da det bliver dyrere og dyrere for medlemmet samt at foreningerne får mindre og mindre i tilskud, ja så vælger enten medlemmet fra eller foreningerne kan ikke yde den samme service da der jo skal spares og spares og dermed kan man ikke gøre de samme ting som hidtil og det koster både frivillige og medlemmer.

Tag et eksempel som Husum Boldklub som spiller i en offentlig park, ja det skal der nu betales penge for, men de 12 kammerater alle over 25 som bruger Husum Parken hver søndag til at spille hygge fodbold ja det koster ingenting, men igen de bruger kommunens faciliteter men er ikke medlem af nogen forening, for det er da for dyrt.

Som Formand for Husum Boldklub, har jeg selvfølgelig haft fat i Kultur og Fritidsforvaltningen og fortalte at det da ikke kunne være rigtigt og her er svaret og jeg citerer ”Da banen i parken er en idrætsfacilitet stillet til rådighed af Københavns Kommune, er den derfor også omfattet af gebyr”. Dette var svaret, og så tænker man på de kampe Husum har haft med anlæggelse af kunstbane, hvor vi ikke kan få hegn rundt om kunstbanen fordi det er en park. J

 

Jeg håber virkelig med dette skriv at jeg kan ruske op i nogle politiker og man snart må indse at det koster altså penge til foreningslivet hvis man vil prøve at have den standard man har i dag eller bedre end man har i dag og så ikke bare blive ved med at skære og skære i tilskuddene og så lægge ekstra udgifter over på foreningslivet.

Mange sportslige samt bekymrende hilsner

 

Johnny Nielsen, Formand

Husum Boldklub

 

 

;
Luk