husum

Allan Mogensen

Husum*NYT
25. august 2010 - 23:26 af: Henning Madsen

Allan Mogensen der døde lørdag aften den 21/8, blev bisat fra Husum Kirke, lørdag den 28/8, kl. 11, fra Husum Kirke.

Nekrolog -, klik på overskriften.


††††


Allan Mogensen

Lørdag aften d. 21/8 ved 23-tiden, døde Allan Mogensen, efter lang tids sygdom. Allan som var en fighter, kæmpede hårdt imod sygdommen. Allan var kun lige fyldt 48 år og det er desværre en meget tidlig alder at livet stopper.
Som sagt var Allan en fighter og det var han ligeledes på fodboldbanen i kampe for sit hold (veteraner og tidl. old boys og som 5. hold). Trods Allan's til tider lidt iltre temperement, var han meget vellidt i sin omgangskreds. Allan var ligeledes en meget ivrig deltager i "Gamle Drenge" hvor han ivrigt deltog i de forskellige gøremål. Allan var hjælpsom af natur og det gav sig også udslag i hans deltagelse i klubbens engagement i Bellahøj Kræmmermarked. Samtidig mister FCK en meget trofast tilhænger, der tidligere fik overrakt en FCK-trøje, med spillernes navne på, noget der støttede Allan gennem den svære tid.
Allan var selvfølgelig altid hjælpsom overfor sin klub og man gik sjældent forgæves til Allan, når der var brug for assistance. Allan vil blive savnet, ikke mindst af familien, men også i Husum Boldklub.

Æret være Allan's minde.
Henning Madsen, formand
Husum Boldklub